
Tag med os på klubrejsen mod sejr og sjove oplevelser med bl.a. dette nye tiltag i Høje Gladsaxe IF, pickleball.
CHECK ALTID AKTIVITETER FOR EVENTUELLE AFLYSNINGER.
Pickleball holder sommerferie til 11. august 2026, se hjemmesiden løbende.

Bliv en del af Høje Gladsaxe IF og oplev spændingen ved fodbold, håndbold og pickleball. Vi tilbyder træning, kampe og klubaktiviteter, der styrker fællesskabet i vores forening. Lad dig inspirere til at udforske din sportslige passion hos os!
Vi tilbyder træning af høj kvalitet med erfarne trænere, der vil hjælpe med at forbedre dine færdigheder og taktikker.
Gør dig klar til at repræsentere klubben i lokale og regionale turneringer, hvor du kan vise dine evner og konkurrere mod andre hold.
Vores klub er mere end bare et sted at spille fodbold, håndbold og pickleball. Du vil opbygge stærke bånd og venskaber med dine holdkammerater, som vil vare livet ud.


Træning for piger
SOMMERFERIE FRA D. 11 JUNI 2026
torsdag, mødetid kl. 16.00
Banerne bag højhusene
Herrer træning for årgang +45
tirsdag mødetid kl. 18.00
Grønnemose Skole, boldhallen
indgang fra skolesvinget.
Træning for alle aldre
tirsdage kl. 16.30 til 18.00
Grønnemose Skole, boldhallen
indgang fra Skolesvinget 10

Træning for seniorer
Tirs & Torsdag 18:00-20:00
Banerne bag højhusene
Træning for seniorer
Tirs & Torsdag 18:30-20:00
Gladsaxevej 200, Søborg


850,00 kr. halvårligt
Få adgang til træninger, kampe og sociale arrangementer.
0 år - 17 år
150,00 kr. halvårligt
18 år - 100 år
300,00 kr. halvårligt
1. periode er 1. januar til 30. juni
2. periode er 1. juli til 31. december

Indbetal via kontingentkontoen: mobilepay 508823
Husk at angive navn, fødselsdato og e-mail og sportsgren
– Formand
– Kasserer
– 3 bestyrelsesmedlemmer
– Op til 3 suppleanter
– 2 revisorer
I ulige år vælges formand og
2 bestyrelsesmedlemmer
I lige år vælges kasserer og 1 bestyrelsesmedlem
Valgperioden er 2 år.
Derudover vælges op til 3 suppleanter samt
2 revisorer
Valgperioden er 1 år.
Bestyrelsen konstituerer sig snarest efter generalforsamlingen med håndboldformand, fodboldformand, m.fl.
Ved frafald i årets løb konstituerer bestyrelsen sig selv på de manglende pladser indtil næste ordinære generalforsamling.
Formand : Ole Elsholm,
tlf. +4540719496
hgiformand@yahoo.com
Kasserer : Michael Juel Pedersen,
tlf. +4520757834
hgi.sport.1966@gmail.com
§ 1 Navn, hjemsted og stiftelse
1.1. Foreningens navn er Høje Gladsaxe Idrætsforening (signatur HGI).
1.2. Foreningen har hjemsted i Høje Gladsaxe.
1.3. Foreningen er stiftet den 9. september 1966.
§ 2 Formål
2.1. Foreningens formål er på amatørbasis at fremme idræt, motion og fællesskab gennem forskellige aktiviteter og tilbud, som medlemmerne ønsker og har behov for.
2.2. Foreningen er tilsluttet Danmarks Idrætsforbund og DGI med deres specialforbund.
§ 3 Medlemmer
3.1. Medlemskab kan opnås af enhver, der tilslutter sig foreningens formål og forpligtelser.
3.2. Medlemmer skal betale kontingent som fastsat. Nye medlemmer bliver pålagt et indmeldelsesgebyr ved indmeldelse, gebyret øremærkes til indkøb og udlevering af et standardsæt træningsdragt og træningstøj til nye medlemmer. Nuværende medlemmer tilbydes køb til kostpris, så ingen pålægges gebyret, men alle får mulighed for at deltage i den visuelle sammenhæng.
3.4. Skyldig kontingent medfører en midlertidig udelukkelse, hvis der skyldes for over 2 måneder, kan dette medføre bortvisning/eksklusion efter beslutning i bestyrelsen.
3.5. Øvrig gæld til foreningen kan medføre samme konsekvens.
3.6. Overtrædelse af foreningens vedtægter eller ordensregler kan medføre eksklusion.
3.7. Udelukkelse/eksklusion kan indbringes for førstkommende ordinære generalforsamling, hvor bestyrelsens afgørelse indtil da er gældende.
3.8. Indmeldelse sker skriftligt til foreningen.
3.9. Udmeldelse sker skriftligt til kassereren med mindst én måneds varsel.
3.10. Støttemedlemmer er passive medlemmer og kan ikke deltage i træning, kampe eller andre sportslige aktiviteter.
3.11. Træningsmedlemmer er aktive medlemmer, der kan deltage i træning, men ikke i turneringskampe eller officielle stævner.
3.12. Gentagne ind- og udmeldelser
1. Et medlem kan som udgangspunkt ikke melde sig ud og ind af foreningen gentagne gange fra sæson til sæson.
2. Hvis der foreligger særlige personlige eller praktiske grunde, kan bestyrelsen dog give tilladelse til genindmeldelse.
3. Ved gentagne ind- og udmeldelser kan bestyrelsen opkræve et tilmeldingsgebyr, der dækker de ekstra administrative opgaver og skal sikre stabilitet i medlemskabet. Størrelsen på gebyret fastsættes af bestyrelsen og kan ændres efter behov.
§ 4 Generalforsamling
4.1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
4.2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i januar kvartal.
4.3. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
1. Valg af dirigent
2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af revideret regnskab
4. Indkomne forslag
5. Kontingent
6. Valg
7. Eventuelt
4.4. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med mindst 21 dages varsel til alle medlemmer. Indkaldelse og dagsorden kan udsendes elektronisk (e-mail eller foreningens hjemmeside).
4.5. Forslag, som ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
4.6. Kandidatur som formand eller kasserer skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
4.7. Den endelige dagsorden, med oversigt over indkomne forslag udsendes senest 8 dage før generalforsamlingen.
4.8. På generalforsamlingen har alle aktive betalende registrerede medlemmer stemmeret. Unge under 16 år kan kun stemme, når de repræsenteres af forældre eller værge. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt, stemmeret kræver personligt fremmøde – dette gælder både ved ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger.
4.9. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antal fremmødte medlemmer. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Afstemning skal være skriftlig hvis mindst 3 medlemmer ønsker det.
4.10. Referatet underskrives af dirigenten.
4.11. Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling efter behov, eller hvis mindst 25 % af medlemmerne fremsætter ønske om det. Bestyrelsen skal foranledige indkaldelse udsendt senest 4 uger efter et sådant ønske er fremsat. Indkaldelse skal ske med mindst 21 dages varsel.
§ 5 Æresmedlemmer
5.1. En person, der igennem længere tid på ganske usædvanlig måde har gjort sig fortjent til en sådan påskønnelse, kan udnævnes til Æresmedlem af Høje Gladsaxe Idrætsforening.
5.2 Udnævnelse af Æresmedlem kan ske efter bestyrelsens beslutning og meddeles på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling.
5.3 Beslutning om udnævnelse træffes suverænt af bestyrelsen og forudsætter enstemmighed blandt bestyrelsens medlemmer. Bestyrelsens beslutning skal optages som særskilt punkt på førstkommende generalforsamlings dagsorden, hvor indstillingen kan præsenteres ved en kort redegørelse fra ind stillerne.
5.4 Beslutningen præsenteres for den udnævnte ved foreningens årlige generalforsamling og indføres i foreningens referat.
5.5. Æresmedlemmer skal ikke betale kontingent.
5.6. Æresmedlemmer kan fratages deres æresmedlemskab af en enig bestyrelse.
§ 6 Bestyrelse
6.1. Bestyrelsen består af:
– Formand
– Kasserer
– 3 bestyrelsesmedlemmer
– Op til 3 suppleanter
– 2 revisorer
6.2. I ulige år vælges formand og 2 bestyrelsesmedlemmer. I lige år vælges kasserer og 1 bestyrelsesmedlem. Valgperioden er 2 år. Derudover vælges op til 3 suppleanter samt 2 revisorer. Valgperioden er 1 år.
6.3. Bestyrelsen konstituerer sig snarest efter generalforsamlingen med håndboldformand, fodboldformand, m.fl.
6.4. Ved frafald i årets løb konstituerer bestyrelsen sig selv på de manglende pladser indtil næste ordinære generalforsamling.
6.5. Medlemmer, der ikke er til stede på generalforsamlingen, kan kun vælges, hvis skriftlige tilsagn foreligger.
6.6. Et bestyrelsesmedlem, der uden gyldigt forfald udebliver fra to skriftligt indkaldte bestyrelsesmøder i samme valgperiode, kan af bestyrelsen konstateres at have fratrådt. Inden endelig konstatering skal medlemmet skriftligt have mindst 14 dages frist til at give en forklaring. Bestyrelsen skal dokumentere indkaldelser, fravær og eventuelle indkomne bemærkninger i referatet. Ved konstatering kan en suppleant konstitueres indtil næste ordinære generalforsamling. Medlemmet kan inden generalforsamlingen indbringe sagen til behandling.
6.7. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg (fx ungdomsudvalg, sponsorudvalg, aktivitetsudvalg)
§ 7 Regnskab og kontingent
7.1. Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.
7.2. Kontingent fastsættes af generalforsamlingen.
7.3. Kontingent opkræves halvårligt for perioderne 1/1 – 30/6 og 1/7 – 31/12 (støttemedlemmer én gang årligt).
7.4. Følgende kontingentgrupper findes i foreningen:
7.5. Manglende kontingent orienteres til trænere/holdledere. Voksne udmeldes automatisk, mens ungdomskontingenter håndteres af træner/holdleder før udmeldelse.
7.6. Ved sæsonudmeldelse refunderes kontingent ikke.
7.7. Foreningen kan opkræve et en gangs indmeldelsesgebyr ved ny indmeldelse. Gebyret øremærkes til indkøb og udlevering af et standard sæt træningsdragt og træningstøj til nye medlemmer.
7.8. Bestyrelsen fastsætter gebyrets størrelse i samarbejde med foreningens valgte leverandør med henblik på at sikre bedst mulig pris og kvalitet. Bestyrelsen kan indhente tilbud og forhandle pris samt fastsætte praktiske rammer for ordningen, herunder bestillingsrytme, minimumsordre og lagerstyring.
7.9. Indtægter og udgifter vedrørende indmeldelsesgebyret bogføres særskilt og fremgår af foreningens regnskab. Bestyrelsen fremlægger en kort status over ordningen i årsrapporten eller på generalforsamlingen efter behov.
7.10. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde give hel eller delvis fritagelse fra indmeldelsesgebyret ved dokumenteret økonomisk behov. Hvis et medlem melder sig ud inden 14 dage efter indmeldelsen og tøjet ikke er udleveret, refunderes gebyret fratrukket dokumenterede administrationsomkostninger.
§ 8 Foreningens opløsning
8.1. Opløsning kan kun vedtages, hvis forslaget er optaget på dagsordenen og godkendes på to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf én skal være en ekstraordinær generalforsamling.
8.2. Mindst 50 % af de afgivne stemmer skal være for opløsning.
8.3. Generalforsamlingen bestemmer, hvilket almennyttigt formål foreningens midler skal anvendes til. Aktivdeling blandt medlemmer kan ikke finde sted.
§ 9 Foreningsansvarlige
9.1. Foreningen tegnes af den til enhver tid siddende formand eller kasserer.
9.2. Foreningen hæfter kun med sin formue. Medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser.
§ 10 Ordensregler
10.1. Bestyrelsen kan fastsætte ordensregler for foreningens aktiviteter, herunder træning, kampe, sociale arrangementer og brug af sociale medier.
10.2. Overtrædelse af ordensregler kan medføre sanktioner som bortvisning/eksklusion fra klubben. Der henvises til § 3. 6.
Ændringer vedtaget:
Generalforsamlingen den 26.02.2009
Generalforsamlingen den 26.02.2015
Generalforsamlingen den 22.02.2018
Generalforsamlingen den 11.06.2020 Paragraf 4.1 Ændret til – op til 3 suppleanter.
Generalforsamlingen den 29.02.2024 Paragraf 6.3 Ordlyden ændret, Paragraf 6.5 Ny lov,
Generalforsamlingen den 28.02.2025
Generalforsamlingen den 26.02.2026